Det tænker jeg er væsentligt, når man arbejder med præmature børn.
Men ved man mon altid, om der er præmature børn i ens børnegruppe i daginstitutionen eller skolen?
Statistisk set er omkring 7% børn født for tidligt.
Det svarer til, at der i en institution med 100 børn, er 7 præmature.
Ved vi hvem de er?
Eller at der er i hver skoleklasse sidder 1-2 præmature børn.
Ved vi hvem de er?
Eller er vi holdt op med at tillægge det nogen betydning, at man er født for tidligt, fordi barnet er blevet større?
Når vi som fagfolk, der arbejder med børn, måske ikke ved, hvem de præmature er, kan det være svært at forstå baggrunden for, at barnet måske reagerer anderledes end de andre i gruppen.
Men måske har vi slet ikke fået noget at vide?
Som sundhedsplejersker ved vi det godt. For vi får jo fødselsanmeldelsen, hvor det står. Og forhåbentlig har vi langt før familien kommer hjem, fået besked, og har haft kontakt med familien. Måske har vi ovenikøbet besøgt dem på neonatalafdelingen inden de kommer hjem.
Men ikke alle faggrupper får denne information. Og det kan der være flere grunde til. Måske er informationen ikke gået videre fra forældre til institution. Måske er informationen ikke gået videre fra institution til skole. Og det kan der igen være flere forklaringer på. Og grunde til…..
Men hvis vi skal støtte børn og forældre, er det vigtigt, at vi som fagfolk har denne viden. For ellers kan det være svært at forstå.
Og det gælder i øvrigt også, hvis man har brug for en sagsbehandler på kommunen, eller PPR psykolog eller talepædagog.
Så min opfordring er:
– Hvis du er forælder, så fortæl det
– Hvis du er pædagog, dagplejer, lærer mv. så spørg om barnet er født til tiden.
Skulle nogen undre sig over, enten at blive informeret, eller over at blive spurgt, kan vi jo svare, at vi fortæller/spørger fordi, at det er en god information af have, i tilfælde af, at der er noget vi ikke helt forstår, i forhold til barnets trivsel og udvikling.
Ovenstående er noget af det, jeg fortæller om, når jeg holder mine oplæg rundt omkring i landet. For jeg vil SÅ gerne, at forældre og fagfolk kan få et udviklende samarbejde omkring de præmature børn. Og det kan vi bedst, når vi er velinformerede og veloplyste.
De bedste hilsner fra Marianne
