Kort fortalt er det samspillet mellem det vi sanser, og den måde vi kan bruge kroppen på.
EN CYKLUS:
Når vi bevæger os, modtager hjernen sanseinformationer fra kroppen.
Disse sanseinformationer bruger hjernen til at sende beskeder tilbage ud i kroppen om, hvordan vi skal bevæge os.
Det giver mere sikre og ubesværede bevægelser, og dermed mere lyst til at bevæge sig.
Og så får hjernen igen sanseinformationer fra krop til hjerne osv. osv.
Det er således fundamentalt, at vi bevæger os, for at give hjernen tilstrækkelig information til at lave gode bevægelser.
Vores sansemotoriske udvikling har stor betydning for, hvordan vi mærker vores krop, verden omkring os og, hvordan vi bruger kroppen.
Dvs. vores måde at “være i verden” på.
Når vi taler sansemotorik, er det de primære sanser som er i spil. Dvs. de sanser som har med balance, muskelspænding og måden at mærke os selv og omgivelserne på.
Disse sanser er uundværlige, hvis vi skal kunne holde os i live. Så fundamentalt er det.
Øvrige sanser, som syn, hørelse, smags og lugtesans, kan vi godt leve uden. Det er ikke rart, men det kan sagtens lade sig gøre.
PRIMÆRE SANSER:
VESTIBULÆRSANSEN, som er vores ubevidste balance. Sidder i det indre øre, og sender beskeder ind i hjernen om, “hvad vej vi vender, om vi er ved at falde, om tyngdekraftens påvirkning, om fart og bevægelse mv. Man kan også kalde den for kroppens vaterpas.
Denne sans stimuleres når vi gynger, vipper, snurrer, triller, laver kolbøtter o.lign. altså alt det, som vi kan bliver rundtossede af. Og i værste fald utilpasse af.
TAKTILSANSEN er den sans vi mærker os selv med. Om vi fryser, sveder, er sultne, trætte, syge, har slået os osv. Og det er også den vi mærker om noget stikker, er blødt, køligt, varmt, kilder osv.
Taktilsansen stimuleres når vi krammer, kysser, aer, masserer, går med bare fødder i græsset, føler forskellig tekstur osv. Taktilsansen har stor betydning for, vores evne til at være sammen med andre menneske.
DEN KINESTETISKE SANS (også kaldet muskel-ledsansen) er den sans, der hjælper os til at afstemme, hvor meget vi skal spænde i vores muskler, i forhold til den opgave vi skal løse. Det kan ex. være at kaste en bold, så modtageren let kan gribe den. Give et knus, som hverken bliver for hårdt eller for blødt, hoppe og skubbe/trække. Har stor betydning for vores evne til at lave præcise bevægelser. Og så er den en vigtig del af vores balance. Den kinestetiske sans stimuleres når vi bruger vores muskler og led. Så det er noget med at ase og mase, hoppe, skubbe, trække osv.
KOORDINATION er en væsentlig faktor i sansemotorik. Vi skal kunne koordinere vores bevægelser. Både for at få flow i vores bevægelser, koble de to hjernehalvdele, men også fordi koordination har stor betydning for vores evne til at bearbejde sanseindtryk. Også kaldet sanseintegration.
SYNET er væsentligt. Også selvom det ikke er en primær sans. Men synssansen tager 80% af vores sanseopmærksomhed, så derfor er det væsentligt, at vi har et godt syn, og at vores øjne kan finde ud af at arbejde sammen.
Synssansen hænger tæt sammen med vestibulærsansen. Så vores evne til at kontrollere øjenbevægelserne, afhænger af en velstimuleret vestibulærsans.
Vores sansemotoriske udvikling skal gerne være på plads, når vi starter i skole, da det er en forudsætning for, at vi har plads i hjernen til at lære.
Men er der noget, der driller, kan vi heldigvis altid skabe forbedringer. Uanset om man er barn eller voksen. Dog er hjernen lettere at påvirke hos børnene. Så en tidlig indsats er værd at vælge.
SE DET VAR DEN MEGET OVERORDNEDE, OG FORENKLEDE FORKLARING PÅ HVAD SANSEMOTORIK ER…….