Bliver mange forældre bekymrede….Og det er faktisk godt, for så øges opmærksomheden på, hvordan vi kan styrke barnets udvikling
Men inden man når dertil, har man nok tænkt mange tanker om, hvordan det dog skal gå, og hvad man kan gøre.
Hvis ens barn ex. er født for tidligt, så vil man ofte opleve, at udviklingen er forsinket. Og også ud over det tages højde for, når vi korrigerer udviklingen i forhold til den tid barnet er født for tidligt.
Det kan også være, at ens barn, har haft en svær start på livet. Måske med sygdom, indlæggelse, operation eller refluks.
Der kan være mange grunde til, at et barn kommer “forsinket fra start”.
Allerede i mors mave, lægges kimen til den sansemotoriske udvikling. Nemlig i form af stimulation af de tre primære sanser.
Barnet ligger og vender sig i alle retninger, og oplever også mors bevægelser. Det stimulerer vestibulærsansen/labyrintsansen, som er en væsentlig del af vores balance, vores ligevægt og fornemmelse af, hvor vi er i “verden”.
Fostervandet og livmoderen omkranser barnet, ligesom mors bevægelser i krop og organer, stimulerer det taktile system. Altså det som har at gøre med, hvordan vi mærker os selv, og verden omkring os. Vi kan også kalde det følesansen.
Muskler og led bliver spændt, bøjet og strakt, barnet bliver trykket og mast, og skubber selv imod omgivelserne, hvilket stimulerer den kinestetiske sans, også kaldet muskel-ledsansen. Denne har betydning for vores evne til at spænde muskler tilpas, afstemme os til omgivelserne, vores balance og evnen til at lave præcise bevægelser. Som f.eks. når vi skal kaste en bold til en anden, der gerne skal kunne gribe bolden.
Påvirkningen af de tre primære sanser forsætter under fødslen og gennem hele livet. Så det nyfødte barn, er afhængig af at kunne få stimuleret disse sanser. Enten fordi de selv kan bevæge sig frit, i gode rammer. Eller når vi som forældre leger bevægelege med vores barn.
Men når man så kommer for tidligt til verden. Eller måske er syg eller på anden måde hæmmet efter fødslen. Så bliver det svært i tilstrækkelig grad at få stimuleret de primære sanser.
DET ER IKKE NOGENS SKYLD! DET ER BARE SÅDAN DET ER.
Så hvad gør vi så? Jo, så snart det er muligt må vi i gang.
For nu kan barnet have brug for noget ekstra.
Nu er det ikke sikkert, at det som de fleste gør, er nok. Til gengæld er det aldrig for sent!!
Så snart det kan lade sig gøre, skal barnet vugges, trilles, vendes på hovedet, snurres, masseres, mærke forskellige ting, trykkes og hjælpes til aktiviteter, hvor de bruger musklerne.
Men husk: det skal altid være rart for barnet! Ubehag giver sjældent god udvikling.
Jeg har det sådan, at jeg ser hellere, at børn er senere i deres udvikling, hvis de så til gengæld kommer de vigtige milepæle igennem.
Dvs. at de kan ligge på maven med hovedløft.
Kan trille begge veje.
Kan krybe og kravle.
Kan sætte sig op selv.
Kan rejse sig og gå langs møbler.
Og til sidst kan gå uden støtte.
Når de kommer igennem disse faser, har vi en større chance for, at barnets grundmotorik på sigt, er på plads. At barnet kan bruge kroppen pr. automatik, og ikke skal bruge ekstra hjerneenergi på at holde styr på krop og bevægelser.
SÅ TIL JER, HVIS BARN ER FORSINKET I DERES UDVIKLING:
Giv det tid, og sæt fokus på at stimulere de primære sanser, fremfor at vægte, at man når milepælene i en bestemt alder.
Især, hvis der er en god grund til forsinkelsen.
På den måde kan vi få fundamentet for udviklingen på plads.
Har I brug for hjælp til, hvordan I kan gøre noget ekstra, så kan vi hjælpe hos Sanse Motorik – det bedste til dit barn, hvor du kan finde en klinik i nærheden af dig.
Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for sparring om dit barns udvikling, og råd til, hvad du kan gøre.
Mvh. Marianne
