Ikke bare på mig selv, som kan stresse lidt over julepynt og julegaveindkøb (Jeg elsker julen) Men på de børn, som kommer i klinikken.
December er bare en måned, der presser i forvejen sensitive og pressede børn.
Der er meget, der ikke er som det plejer.
Bare det, at der er julelys og nisser rundt omkring, kan være nok til, at følsomme børn bliver overstimulerede. Nye ting at kigge på og forholde sig til….
Og så er der alle arrangementerne. Alt det vi skal deltage i.
Julehygge i børnehaven og sfo´en. I skolen. Med familien, og firmaets juletræsfest.
Der skal åbnes kalendere, pakkes gaver op, laves gaver, købes juletræ osv. osv.
Alt sammen arrangementer, som de fleste af hos, trods alt hygger os med, men som let bliver for meget for de følsomme børn.
Så kunsten er, som den altid er med præmature, og andre følsomme børn, at finde balancen.
Hvis I ikke allerede har tænkt det, så HUSK, at man behøver ikke at deltage i det hele.
Det er faktisk ok at sige nej til noget, på barnets vegne. For barnet siger det sjældent direkte.
Men de siger det med deres adfærd. Som en præmaturmor sagde til mig i dag: vi ved, at hun har svært ved at spise i december, men har nu også erfaret, at det kommer igen, når vi er ovre på den anden side.
Det kan gå ud over søvnen, give uro, nedsmeltninger, øget følsomhed overfor ex. tøj og lign. Nogle af de symptomer som I måske kender til i forvejen, tager til i styrke og hyppighed i denne tid.
Men ud over at skære ned på aktiviterne, kan vi også gøre noget andet. Nemlig tænke stimulation af de primære sanser.
Give barnet massage, som får dem til at slappe af (må ikke kilde), faste tryk på hele kroppen, og så rolige svingture i armene eller måske en vuggetur i et tæppe. At blive rullet fast ind i et tæppe, og blive klappet rytmisk på hele kroppen, kan også få en stresset hjerne til at slappe af.
Det kan rent faktisk hjælpe så meget, at I måske kan opleve det som en af “mine” familier oplevede forrige jul. Nemlig at have den bedste jul nogensinde, i den 6 årige drengs liv. Der var ro på, der blev sovet længe, og der blev hygget.
Så ved jeg, at sansemotorikken har gjort en forskel
