ER HAN IKKE VOKSET FRA DET NU?

Er det et spørgsmål du har fået i forhold til dit barn?
Mange tror nemlig stadig, at det med at være født for tidligt, er noget man vokser fra.

Vi skal ikke mange år tilbage før, at vi troede, at når det præmature barn havde nået skolealderen, så var de vokset fra deres for tidlige fødsel. Underforstået, at så var der ikke længere nogle problemer, eller forhold vi skulle tage hensyn til.

Jeg husker en gang en samtale vedrørende et præmaturt barn, som skulle starte i skole. Jeg talte med skolelederen, for at informere om bl.a. senreaktioner, som dette barn ofte havde når hun kom hjem fra sfo. Skolelederen, som i øvrigt selv havde et præmaturt barn, verfede mig af med, at nu skulle vi ikke blive ved at skabe problemer. Hendes barn var der ingen problemer med, så det var nok mor som var problemet…
Sørgeligt men sandt.

Heldigvis er mange blevet klogere i dag. Nu er vi godt klar over, at man i virkeligheden aldrig holder op med at være præmatur. Det betyder dog ikke, at alle nødvendigvis har problemer. Det er bare vigtig, at vi anerkender sammenhængen hos dem, der har senfølgerne.

Hvornår ved man om ens barn har fået senfølger af sine tidlige ankomst til verden?

Og hvad er senfølger egentlig for noget?

Først og fremmest kan man sige, at det er noget præmaturforældre tænker rigtig meget på….

Når jeg taler om senfølger, så er det ikke så meget handicaps eller deciderede ”skader” jeg tænker på. Nej jeg tænker på de følger vi ofte ser pga., at barnet fødes før hjernen er klar.

Særligt de sidste 3 måneder af graviditeten sker der nogle vigtige processer i hjernens udvikling. Sansestimulationen tager til, og dermed får hjernen mulighed for at øve sig på sanseintegration, altså hjernens evne til at forstå, sortere og anvende de sanseindtryk vi får. Også ”myelinisering” starter i den periode. Myelinisering er kort forklaret, den proces hvor nervetrådene i hjernen får fedtskeder, som forbedrer ledningen af signaler. Lidt ligesom når en elektrisk ledning bliver isoleret med plastik omkring.

Så når barnet fødes før, eller i denne periode, så er disse processer i gang og slet ikke færdige. Det betyder, at en del af børnene kan få sansemotoriske udfordringer og problemer med sanseintegrationsarbejdet. Derfor ser vi ofte børn som er sensitive, som har svært ved at slappe af, som har søvnproblemer, som føler ubehag overfor tøj, berøring og madens konsistens. Vi ser børn, der reagerer kraftigt på overstimulation, og ofte med timers forsinkelse. Jo ældre barnet bliver, jo tydeligere bliver det. For når kravene til børnene stiger i takt med, at de kommer i børnehave og skole, bliver det sværere og sværere for dem at leve op til det som forventes.

Tænker du, at det her ligner dit barn? Så skal du vide, at der er noget vi kan gøre. Vi kan nemlig stimulere de primære sanser, så vi giver barnet noget af det, der har manglet. Så får hjernen lov til at øve sig på sanseintegrationsarbejdet, og vi styrker hjernens udvikling. Det giver mere ro, koncentrationsevne, bedre søvn, bedre spisning og lyst til berøring.

 

Til dagligt arbejder jeg med sansemotorisk træning. Omkring 1/3 del af de børn, der kommer i min klinik er præmature. Jeg elsker at arbejde med og hjælpe de familier, for jeg kan se, at det hjælper. Det er ofte et langvarigt og krævende arbejde, men det hjælper.

Vi kan ikke ændre grundlæggende på, at børnene er for tidligt fødte. Det er et vilkår. Men vi kan bestemt gøre det lettere…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *