–         Foregår dybt inde i hjernen, der hvor hjernens basale og livsvigtige funktioner også ligger

–         Starter de sidste 3 måneder af graviditeten og fortsætter livet ud

–         Er hjernens evne til at sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk

–         Er hjernens evne til at samle sanseindtryk til en meningsfyldt helhed

–         Er hjernens evne til at udløse reaktioner på baggrund af sanseindtryk

–         Forbedres når vi stimulerer de primære sanser

Evnen til at kunne integrere sanseindtryk, kan sammenlignes med, at vi sender et adresseret brev. På postcentralen skal de kunne sortere posten, så de rigtige breve når ud på de rigtige adresser. Hvis de ikke kan finde ud af det på postcentralen, så kommer brevet ikke frem til modtageren.

Sådan er det også med sanseintegration. Hvis hjernen ikke kan identificere og tolke de sanseindtryk den får, så bliver de ikke sendt videre til de relevante områder i hjernen. Det bliver således ikke til brugbar information, og der kommer ”harmonikasammenstød” i hjernen.

Når man er født for tidligt, ex. 3 måneder før tid, så fødes man før sanseintegration er gået i gang, eller på et tidspunkt, hvor den er mangelfuld. Derfor har mange præmature sanseintegrationsproblemer, som kan give sig udslag i sensitivitet og sansemotoriske udfordringer.

Andre børn og voksne kan også blive overstimulerede. Men hvor det for de fleste blot kan give lidt uro, anspændthed og efterfølges af træthed, kan det for de sansesarte præmature, være voldsomt overvældende og udmønte sig i voldsom gråd, raserianfald, manglende eller dårlig søvn, spiseproblemer, opkast og lign.

En anden ting, som er vigtig at vide er, at præmature bruger ekstra tid og energi på at sanseintegrere. Derfor er det ikke ualmindeligt, at reaktionen på overstimulation kan komme timer, eller måske dage efter en overstimulation har fundet sted. Børnene klarer måske dagen i institutionen, skolen eller familiefesten godt, men reagerer voldsomt med gråd, søvn eller spiseproblemer efterfølgende. Og da det kun er forældrene, der oplever reaktionen, kan det være svært for omgivelserne at forstå, at det faktisk forholder sig sådan. Det giver anledning til mange frustrationer forældre, fagfolk og pårørende imellem.

Problemer med den forsinkede sanseintegration, er et af mine store fokusområder når jeg skal fortælle om præmature. For ofte står forældrene alene med at skulle forklare omgivelserne, hvordan det hænger sammen. Jeg håber, at jeg med denne beskrivelse kan medvirke til, at flere anerkender denne problematik, så forældre kan få støtte til at støtte deres børn.