Ovenstående er en bemærkning jeg ofte støder på. De børn, der som små var meget hurtige i deres udvikling. De trillede næsten fra starten, sad tidligt, kravlede da de var 6 måneder, og gik måske 9-10 måneder gamle.

Ofte klapper familie og venner begejstrede i deres hænder, og i mødregruppen bliver der næsten misundelse over det kvikke barn (jeg ved, at det er sat lidt på spidsen).

MEN…. det er faktisk ikke altid, at det hurtige barn, er et udtryk for et særligt kvikt barn. Det er nærmere et udtryk for et barn, der tidligt viser tegn på sansemotoriske udfordringer.

For ikke sjældent viser energien og hurtigheden sig på andre områder også. Nemlig i form af søvnproblemer, spiseproblemer, børn der ikke vil putte og nusses, børn der altid er i bevægelse og børn der senere ikke kan fordybe sig.

Når jeg møder de “hurtige” børn i min klinik, viser det sig ofte, at de har sansemotoriske udfordringer. De har en overreagerende følesans, de har mange aktive spædbarnsreflekser (disse skal være væk når barnet er 1½ år) og det gælder selv store børn i skolealderen. De har kludder i labyrintsansen, og ofte en høj muskelspænding.

En del af børnene har en god motorik ja, men sansefundamentet er ikke på plads. Man kan sammenligne de primære sanser med fundamentet i et hus. Hvis vi bygger et hus med et dårligt, eller uden fundament, så kan huset se flot og nyt ud, men der skal ikke meget til, før det falder sammen. Sådan er det også  med børns motorik. Hvis ikke sansefundamentet er på plads, så virker kroppen måske umiddelbart godt, men barnet har andre symptomer, som ex. uro, manglende koncentration, gener med tøj, bad, mad mv. og rigtig ofte søvnproblemer.

Jeg taler ofte med forældre som er tvivl om deres barn har sansemotoriske udfordringer. Netop fordi de har en god motorik. De har bare også mange af de symptomer som jeg har beskrevet ovenfor. Og ja, så har de sansemotoriske udfordringer. Det er også ofte sådan, at jo ældre børnene bliver, jo bedre bliver de til at kompensere for de sansemæssige ubalancer. Så det kan blive endnu sværere at få øje på, udover en teenager, der ikke trives.

Sansemotorik er så meget andet end blot motorik. Og derfor er det også sanserne vi i første omgang koncentrerer os om, når man kommer med sit barn til mig. Det nytter nemlig ikke at træne at gå på line, hvis man er dårlig til det. Så skal der trænes labyrintsans, muskelspænding og koordination. Bare for at nævne noget. Og når det kommer på plads, så kommer balancen af sig selv.

Så har du et barn med fuld fart på, og hvor noget af det ovenstående virker bekendt, så tænk SANSEMOTORIK.