DET GLÆDER MIG – HVIS MAN OVERHOVEDET KAN SIGE DET….
Men det glæder mig, at jeg ikke står alene med min bekymring.
For jeg er bekymret 😔
Jeg er bekymret for, hvad alle disse coronaregler i skoler og daginstitutioner gør ved vores børn.
Jeg har set eksempler på børn, der har fået præsenteret skemaer med håndvask oftere end 1 gang i timen. 7 gange håndvask på 5 timer. 45 minutters undervisning, spisning, og ellers håndvask. Skoledagen for et barn i 0. klasse.
Et barn i 4. klasse som har talt 14 gange håndvask på 5½ time!
Voksne der markerer skolegården med streger, som skal angive afstanden mellem børnene. Surprice! Børnene så det ikke 😉
OG DET HER ER IKKE EN KRITIK AF ALLE JER SKØNNE LÆRERE OG PÆDAGOGER SOM GØR JERES ALLERBEDSTE ❤️
Til morgen har børnepsykiateren Per Hove Thomsen været i tv, og udtrykt bekymring for, at flere børn end ellers vil udvikle OCD.
Børnepsykologer udtrykker bekymring for , at ansvaret bliver lagt på børnene. Et ansvar som børn hverken kan eller skal tage.
Læs linket, hvor flere psykologer (Morten og Frej Prahl og Margrethe Bruun Hansen) er på banen med deres bekymring.
Jeg er sådan set ok med, at børnene skal ud i deres hverdag igen. Jeg har det bare overhovedet ikke ok med, at det er på disse betingelser.
Hvis man ikke kan “lukke dem ud” uden så mange regler og restriktioner, så havde det i min verden været bedre, hvis de var blevet hjemme i længere tid, med de legemuligheder det måtte kunne give.
Det er som at blæse og ville have mel i munden.
Børnene skal tilbage til hverdagen, men den hverdag vi risikerer at byde børnene, tager ikke hensyn til, og højde for, hvordan børn udvikler sig.
De først 7 år i et barns liv, er i følge den amerikanske ergoterapeut Jean Ayres, DEN SANSEMOTORISKE UDVIKLINGS ÅR.
Og sansemotorisk udvikling kræver, at børn får lov at mærke verden omkring sig, bruge kroppen, og ikke mindst, at de har tæt samspil og samvær med andre mennesker. Børn og voksne. De er dybt afhængige af at blive rørt ved, og kunne røre ved ting og mennesker.
Det gode ved det her er, at børnene skal være mere ude. Det giver gode muligheder for netop det med at bruge kroppen, så langt så godt.
Men hvis det at lege, og at lege med andre bliver knyttet op på endnu mere håndvask og “huske at holde afstand” jamen så kan ængstelige og tænksomme børn komme til at drage uheldige slutninger, såsom, at det er farligt at lege ude og med andre børn.
Så kunne vi ikke tage en beslutning om, at enten så får børnene lov til at være børn, stort set som de plejer, og så klarer vi voksne det med Corona?
Eller også så lukker vi os inde i lidt længere tid, indtil vi føler os mere sikre og klar til at turde vove at lade børnene leve et mere almindeligt liv.
De bedste tanker til Jer og Jeres børn ❤️
