Et emne som ofte bliver drøftet blandt præmaturforældre.

Hvornår kan man få det? Og hvad skal der til?

Mange af Jer kender jo godt udfordringen: I har et barn, der er for følsomt til at rumme en hel dag og uge i dagplejen eller vuggestuen. For nogle forsætter problemet helt op i skolealderen. Nogle børn er ualmindeligt svære overhovedet at køre ind i deres pasningstilbud. Det klares ikke på de vanlige 1-2 uger, men kan tage måneder, og for nogle lykkes det slet ikke.

Og så er det, at mange spørger til, hvordan man skal klare den situation?

Jo, I skal få relevante fagpersoner ind over, til at støtte Jeres argumenter. Det kan være sundhedsplejersken, lægen på  neonatalafdelingen, dagplejepædagogen, vuggestuepædagogen, PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning) for måske er der behov for en sanseprofil og/eller en psykologvurdering.  Og så skal I først og fremmest have fat i en sagsbehandler.

Alle mennesker har en sagsbehandler. Og børnenes findes i kommunens børne-familieafdeling. Det er dem I skal kontakte.

Og lad mig med det samme slå fast: det er ikke bare noget man får. Det kan mange præmaturforældre bevidne. Mange vil få at vide, at deres barn ikke har en diagnose, og derfor ikke umiddelbart er berettiget til særlig støtte. MEN….præmature børn har ofte en eller anden form for “funktionsnedsættelse” som gør, at de af den ene eller anden grund, ikke rummer en almindelig dagligdag. Og derfor kan det være relevant, OG nødvendigt i hvert fald i en periode, at tildele en af forældrene tabt arbejdsfortjeneste, så man kan skabe en hverdag, som barnet kan trives i. Og det skal der argumenteres for. Det kan være, at barnet har mange sygedage pga. nedsat immunforsvar. Det kan være, at der er behov for mange undersøgelser/kontroller på sygehuse og hos speciallæger. Det kan være, at barnet er så sensitivt pga. sin for tidlige fødsel, at det bliver voldsomt overstimuleret, af selv få sanseindtryk. Hvis ikke der findes en løsning, risikerer det at gå ud over barnets udvikling og trivsel. Og det er der ingen i dagens Danmark, der ønsker. Så klø på, og tro på, at det må være muligt også for Jer at få tildelt ydelsen, hvis der er behov for det.

Der er i øvrigt også mange gode råd at hente i præmaturgrupperne på Facebook, hvor forældre gerne deler deres erfaringer.

I næste måned er der erfa-træf for præmatursundhedsplejerskerne på Sjælland og øerne. Der kommer en socialrådgiver og fortæller om netop dette emne. DET glæder jeg mig til at blive klogere på. For det gælder om at kende de rigtige argumenter, når vi skal søge om dækning af nedsat arbejdstid.

Heldigvis kender jeg masser af eksempler på, at det kan lade sig gøre. Så fortvivl ikke, men søg, når I har en hverdag, som ikke hænger sammen pga. Jeres barns udfordringer.

Held og lykke med det!