Når vi nyder berøring udskiller hjernen velværestoffer, som gør os rolige og godt tilpas.
For mange præmature er det imidlertid en helt anden sag.
Da de blev født var deres hjerne ikke klar til at forstå og anvende det kroppen mærkede. Og når man fødes for tidligt, er lang fra alt berøring af den gode slags. Det lille præmature barn får sonder, cpap, elektroder, stik og meget andet ubehagelig berøring.
Selv den velmente berøring kan medføre ubehag, fordi hjernen ikke forstår at tolke det den mærker. Så blide strøg kan føles væmmeligt for det præmature barn. De har det bedre med at blive holdt om og “rammet ind”.
For en del præmature betyder det, at de vokser op med en overreagerende følesans. For hjernen husker det tidlige ubehag. Ikke bevidst, men på en måde, så barnet reagerer med måske ikke at bryde sig om berøring. Strømper og mærker i tøjet generer. De kan ikke lide at blive klippet, få klippet negle eller gå i brusebad.
Børn der har det sådan, har brug for at få rettet følesansen ind, så de mærker sig selv på en mere hensigtsmæssig måde.
Det kan man gøre ved at stræbe efter berøring/massage, der fremkalder de gode følelser. Det kan tage lang tid at bygge op og skal startes meget forsigtigt, hele tiden under hensyntagen til, hvad barnet kan holde ud.
Når vi rammer det som barnet kan lide, så får vi hjernen til at udskille velværestofferne. Jo flere vi får af dem, jo bedre kan vi få hjernen til at “glemme” ubehaget som var engang.
Helt konkret kan man give barnet massage med hænder og/eller forskellige massageredskaber. Det er ofte godt at starte med at dæmpe signalerne/påvirkningen, ved at give massagen gennem et tæppe. Og så langsomt vænne kroppen til mere og mere.
Det er min erfaring, at dette arbejde tager tid og kræver tålmodighed. Men når vi begynder at få rykket ved barnets opfattelse af det, det mærker, så har vi børn, der ikke længere er så generede, og som kan sætte ord på egne følelser.
Vi skylder børnene at hjælpe dem til en bedre følesans. De har sammen med deres forældre og fagpersoner kæmpet en stor kamp, som heldigvis ofte ender godt. Så derfor skal vi også have den sidste del med, som øger velvære og livskvalitet for børnene og deres forældre.
