VI GIK EN TUR FOR REFLUKS

I dag var det så, at vi mødtes i Fælledparken for den fælles sag at få sat fokus på refluks. Jeg var indbudt og spurgt om jeg ville sige lidt om refluks og sansemotorik. Jeg lavede et oplæg, som lød sådan:

Jeg hedder Marianne Bentsen. Nogle kender mig måske bedre som ”præmatursundhedsplejersken” Jeg er også en del af det landsdækkende koncept Sanse Motorik(R)– det bedste til dit barn.

Tak fordi jeg måtte komme her i dag.

Jeg vil gerne gøre op med begrebet ”kolik”

Og jeg vil gerne gøre op med opfattelsen om, at børn der ikke ”gider” ligge på maven, bare skal lægges på maven for at vænne sig til det.

Der er en grund til begge dele.

Kolik er et symptom og ikke en sygdom i sig selv.

Et symptom på ubehag og/eller smerter. Og vi må finde ud af, hvor smerterne eller ubehaget har rod.

Barnet kan have låsninger i nakke, ryg, bækken, kæbe eller andre steder.

Barnet kan have refluks, og så er det også forbundet med ubehag og/eller smerter at ligge på maven. Eller maden kommer op igen når vi lægger barnet på maven.

Og lad os lige slå fast:

–         Børn må gerne gylpe. Faktisk lige så meget de vil. Hvis det vel at mærke ikke går ud over deres trivsel = vækst. Og hvis de vel og mærke ikke er generet af det. For så er det kun mængden af vasketøj, der er et issue. Og måske den let genkendelig lugt, der følger med…..

Barnet kan have stressede og bekymrede forældre, eller måske ligefrem en forælder med en efterfødselsreaktion.

Barnet kan have sansemotoriske gener, som giver dem ubehag i sansesystemet.

Faktisk kan der være mange grunde. Men børn græder ikke bare for at græde. De forsøger at udtrykke noget.

Spædbørn må gerne græde. Det er en naturlig måde at udtrykke sig på. Men vi skal ikke acceptere mange timers gråd hver dag. Så er der noget galt. Der kan være mange forklaringer, og en af dem er refluks. Det er derfor vi er samlet her i dag.

Jeg er ikke ekspert på refluks. Men jeg anerkender, at det findes, og at det giver store problemer i de familier som rammes.

Og med fare for at træde nogle over tæerne, vil jeg også bemærke, at vi skal være vågne overfor, hvad der er hvad, så vi ikke ender ud i, at for mange børn ryger med i ”reflukskassen”. For risikerer vi, at begrebet mister troværdighed. Vi skal altså være dygtige til at skelne….

Og så det sansemotoriske:

Barnet kan have lav muskelspænding, og så er det meget hårdt at ligge på maven.

Barnet kan have en overreagerende følesans, der gør, at kontakten med underlaget, giver ubehag. Eller kontakt i det hele taget. Også i munden….

Barnet kan have en refleks, der gør hovedløftet svært.

Hvis det er det sansemotoriske som er i spil, så skal vi sætte ind på anden vis, for at skabe forudsætningerne for, at barnet kan ligge på maven og løfte sit hoved.

Børn med refluks har svært ved at ligge på maven. De gylper eller har smerter.

Og det er vigtigt at børn ligger på maven. Og når de ikke vil/kan ligge på maven, har det betydning for sansestimulation og videre udvikling. Derfor kan børn med refluks ende med sansemotoriske udfordringer.

Børn med refluks, kan heller ikke få stimuleret deres labyrintsans vha. svingture, hoved nedad, kolbøtter mv. De har det bedst med hovedet opad, siddende hos mor eller far. Dette kan også give problemer med sansemotorikken på sigt.

Børns hjerne udvikles gennem den sansestimulation der sker når barnet bevæger sig. Sansestimulation giver basis for nye bevægelseserfaringer. Derfor er børns motoriske udvikling afhængig af den sansestimulation de oplever.

Børn, der tidligt i deres liv oplever smerte, gemmer disse føleerindringer i deres følehjerne. Hjernen husker smerter og ubehag, og det kan gøre barnet/hjernen mere ”på vagt” overfor verden. Dette kan også gå ud over det sansemotoriske, da børnene måske ikke af sig selv vil søge de udfordringer, og den stimulation, der er nødvendig for den motoriske udvikling.

Vi kan gøre noget ved det sansemotoriske. Vi kan booste børnenes udvikling ved at stimulere deres sanser. Så har I et barn, hvor I oplever, at refluksen har fået betydning for motorikken, så er der hjælp at hente.

Måske har Jeres kommune en motorikvejleder ansat som kan vejlede Jer i, hvordan I kan stimulere Jeres barn. Men hvis ikke, så har Sanse Motorik afdelinger 6 steder i Danmark. Og så er det bare at kontakte en af os, så skal vi nok hjælpe Jer videre J

Tak fordi jeg måtte komme.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *