Det med at lytte til barnet, er et punkt, der ligger mig meget p\u00e5 sinde.<\/p>\n\n\n\n
Alts\u00e5 virkelig at h\u00f8re efter hvad de siger! Og tage det alvorligt. Jamen s\u00e5 sker der noget positivt.<\/p>\n\n\n\n
Min mand sagde for nyligt: Marianne taler ikke til b\u00f8rn, hun taler med b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n
Og det er vel lige pr\u00e6cis det, der er essensen. Og det som g\u00f8r, at b\u00f8rn f\u00e5r tillid til os som voksne. N\u00e5r vi g\u00f8r os umage med at h\u00f8re, hvad det er de siger. B\u00e5de med ord, men s\u00e5 sandelig ogs\u00e5 med kroppen.<\/p>\n\n\n\n
En gang imellem oplever jeg et barn, der pludselig reagerer med vrede eller flugt midt i en tr\u00e6ningssession. Og heldigvis ser jeg det, f\u00e5r sat ord p\u00e5 det, s\u00e5 barnet f\u00f8ler sig set.<\/p>\n\n\n\n
Og n\u00e6ste punkt er s\u00e5, at f\u00e5 barnet til at f\u00f8le sig taget alvorligt: “Nu tror jeg, at jeg bad dig om noget, som blev for sv\u00e6rt. Det m\u00e5 du undskylde. Vi laver noget andet i stedet”. Eller: “Nu troede du, at jeg grinede af dig. Og faktisk grinede jeg, fordi jeg syntes, at vi havde det sjovt. Men s\u00e5dan oplevede du det ikke, s\u00e5 det beklager jeg”. <\/p>\n\n\n\n
Barnet nikker\/siger ja, og s\u00e5 kan vi faktisk komme videre derfra. F\u00e5 fjernet presset, og bevaret tilliden til hinanden.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r b\u00f8rn oplever at blive set, anerkendt og respekteret, s\u00e5 er det faktisk, at vi kan rykke gr\u00e6nser. Det kan lyde fort\u00e6rsket, men er det ikke det vi alle har brug for? At blive set og h\u00f8rt i det vi udtrykker. Blive anerkendt i, at f\u00f8lelsen er ok og legal. Og at der er en l\u00f8sning videre frem. S\u00e5 kan vi f\u00f8le os taget i h\u00e5nden, fremfor at blive skubbet frem.<\/p>\n\n\n\n
Det er vel s\u00e5dan vi alle vokser. B\u00f8rn som voksne. Eller rettere alle mennesker.<\/p>\n\n\n\n
B\u00f8rn med sansem\u00e6ssige udfordringer, udtrykker sig ofte med kroppen. De kan ikke s\u00e6tte ord p\u00e5, det som er sv\u00e6rt, eller det de har brug for. Men kroppen taler. <\/p>\n\n\n\n
Den piller ved ting, bider, skubber, har fart p\u00e5 eller sl\u00e5r m\u00e5ske.<\/p>\n\n\n\n
Vi voksne skylder b\u00f8rnene at forst\u00e5 det kroppen fort\u00e6ller. For p\u00e5 den m\u00e5de kan vi undg\u00e5 en masse irettes\u00e6ttelser, og i stedet st\u00f8tte barnet i at f\u00e5 d\u00e6kket de sansem\u00e6ssige behov. <\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r kroppen taler, har kroppen brug for at m\u00e6rke et svar, i form af sansestimulation.<\/p>\n\n\n\n
Lige netop det, er blevet min m\u00e5de at forst\u00e5 og t\u00e6nke sansemotorik p\u00e5. Og det er med det i mente, at jeg m\u00f8der b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n Det med at lytte til barnet, er et punkt, der ligger mig meget p\u00e5 sinde. Alts\u00e5 virkelig at h\u00f8re efter hvad de siger! Og tage det alvorligt. Jamen s\u00e5 sker der noget positivt. Min mand sagde for nyligt: Marianne taler … L\u00e6s resten ![\"\"](\"http:\/\/xn--prmatursundhedsplejerske-6cc.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/boy-1252771__340.jpg\")
<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"