![\"\"](\"http:\/\/xn--prmatursundhedsplejerske-6cc.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/swan-2494925_1920-1024x480.jpg\")
<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Pludselig en dag i marts 2020, lukkede verden ned.<\/p>\n\n\n\n
Familier blev lukket inde i deres hjem, overladt deres eget selskab. For\u00e6ldre skulle arbejde hjemme, b\u00f8rnene kunne ikke komme i pasningstilbud og skole. Det var slut med Legeland, sv\u00f8mmehal og brunch p\u00e5 den lokale cafe\u00b4.<\/p>\n\n\n\n
Her blev stille….<\/p>\n\n\n\n
Vi var nok alle mere eller mindre i chok, over det som ramte os. Vi lukkede os sammen om os selv med vores n\u00e6rmeste. Med mindre vi var en af dem, der knoklede for at sikre alle os andre.<\/p>\n\n\n\n
Ogs\u00e5 min klinik lukkede ned i fysisk form. Nogle familier kunne jeg “m\u00f8des med” via Skype. Andre var jeg i dialog med over mail eller telefon.<\/p>\n\n\n\n
Og det var her jeg f\u00f8rst oplevede det.<\/p>\n\n\n\n
Mange for\u00e6ldre fortalte mig nemlig, at deres b\u00f8rn faktisk havde det forbavsende godt. P\u00e5 trods af, at de ikke kunne v\u00e6re sammen med kammerater, kunne komme ud at lege helt som de plejede, eller kommer afsted til fritidsaktiviteter. De havde det godt.<\/p>\n\n\n\n
B\u00f8rnene faldt til ro. De slappede af. Blev gode til at lege selv. N\u00f8d samv\u00e6ret med deres for\u00e6ldre, som m\u00e5ske var sendt hjem fra arbejde, eller fors\u00f8gte at arbejde hjemme, s\u00e5 vidt det nu var muligt. S\u00f8skende blev pludselig bedre legekammerater og familierne kastede sig over f\u00e6llesaktiviteter som ex. puslespil.<\/p>\n\n\n\n
Nu er vi s\u00e5 sm\u00e5t begyndt at \u00e5bne op igen. De mindste b\u00f8rn er i pasningstilbud eller i skole. Ganske vist med masser af h\u00e5ndvask og begr\u00e6nsninger. Men ogs\u00e5 med sm\u00e5 grupper med mere plads og flere voksne til det enkelte barn. De har korte dage, og dagligdagen er stadig uden andre aktiviteter s\u00e5som fritidstilbud og sammenkomster med venner og familie.<\/p>\n\n\n\n
Jeg fornemmer, at en del af os har f\u00e5et en mere rolig hverdag. P\u00e5 nogle punkter bestemt mere udfordrende. Men ogs\u00e5 mere rolig. Og noget tyder p\u00e5, at b\u00f8rnene profiterer af det.<\/p>\n\n\n\n
Jeg synes, at det giver stof til eftertanke i forhold til, hvordan vi levede vores liv inden corona. Mange af os havde godt nok fart p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Vi oplevede en stigning i b\u00f8rn med angstproblematikker og skolev\u00e6rgring. Jeg kan ikke lade v\u00e6re at t\u00e6nke, at mange b\u00f8rn var stressede. Helt som vi voksne ogs\u00e5 var det. Coronakrisen har ogs\u00e5 givet en form for stress. Med alt den usikkerhed, h\u00e5ndvask og bekymring. Men den har ogs\u00e5 givet ro og tid, og m\u00e5ske skal vi bruge det til en anledning til at tage vores liv op til overvejelse.<\/p>\n\n\n\n
Vil vi blive ved at have s\u00e5 travlt, s\u00e5 b\u00e5de vi og vores b\u00f8rn bliver stressede? Eller vil vi stoppe op, og \u00e6ndre noget, med udgangspunkt i de reaktioner vi har set hos b\u00f8rnene i denne periode? Og hos os selv m\u00e5ske? Og det g\u00e6lder faktisk ogs\u00e5 de vilk\u00e5r vi hidtil har budt b\u00f8rnene i daginstitutioner og skoler. Mange b\u00f8rn p\u00e5 lidt plads, og f\u00e5 voksne. Hvad synes du?<\/p>\n\n\n\n
Jeg ved godt, hvad jeg v\u00e6lger.<\/p>\n\n\n\n Pludselig en dag i marts 2020, lukkede verden ned. Familier blev lukket inde i deres hjem, overladt deres eget selskab. For\u00e6ldre skulle arbejde hjemme, b\u00f8rnene kunne ikke komme i pasningstilbud og skole. Det var slut med Legeland, sv\u00f8mmehal og brunch … L\u00e6s resten <\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"