![\"\"](\"http:\/\/xn--prmatursundhedsplejerske-6cc.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/02\/IMG_8140-739x1024.jpg\")
<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<\/p>\n\n\n\n
Pigen gemmer sig bag sin mor. Hun vil ikke kigge mig i \u00f8jnene, og jeg m\u00e5 ikke r\u00f8re hende. Det tager tid f\u00f8r hun vover sig frem og begynder at unders\u00f8ge omgivelserne. Hun siger nej tak til det jeg foresl\u00e5r, at vi skal g\u00f8re sammen. Hvad enten det er en tur p\u00e5 gyngen, en tur p\u00e5 min “Tarzanbane” eller at tegne. Hun skal ganske enkelt ikke nyde noget.<\/p>\n\n\n\n
Hendes krop og hjerne er i alarmberedskab. Hendes hjerne pumper stress-stoffer ud i blodet, da den virkelig tror, at der er fare p\u00e5 f\u00e6rde. Det er det den har l\u00e6rt tidligt i pigens liv, inden hun kunne passe p\u00e5 sig selv, og flytte sig fra det som ikke var rart. Det er ikke fordi, at hun ikke er blevet behandlet ordentligt. Faktisk blev der passet rigtig godt p\u00e5 hende. Hendes for\u00e6ldre, og andre voksne gjorde alt hvad de kunne, for at give hende en god start p\u00e5 livet.<\/p>\n\n\n\n
Hun er f\u00f8dt for tidligt. Inden hendes hjerne og krop var klar til at modtage, fortolke og bearbejde det, som hendes lille krop m\u00f8dte.<\/p>\n\n\n\n
Og hendes hjerne husker. P\u00e5 godt og p\u00e5 ondt.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 n\u00e5r hun i dag m\u00f8der nye eller ukendte ting, s\u00e5 tror hendes hjerne, at der virkelig er fare p\u00e5 f\u00e6rde. Den r\u00e5ber “ALARM”. Ogs\u00e5 selvom det hun m\u00f8der faktisk ikke er spor farligt. Og det er sv\u00e6rt at overbevise den om, at det faktisk er ok, det vi har gang i.<\/p>\n\n\n\n
Derfor m\u00e5 vi m\u00f8de pigen med forst\u00e5else og indsigt. Forst\u00e5, at det er det, der sker. At hun ikke g\u00f8r det for at v\u00e6re besv\u00e6rlig, p\u00e5 tv\u00e6rs, fordi hun er fork\u00e6let, kravafvisende, eller ikke er vant til at m\u00f8de verden.<\/p>\n\n\n\n
Vi m\u00e5 stille og roligt l\u00e6re hendes hjerne, at verden ikke er farlig. Give hende oplevelser, hvor hun erfarer, at det er ok. Hj\u00e6lpe hende i et tempo hun kan h\u00e5ndtere.<\/p>\n\n\n\n
Lad mig komme med et eksempel: n\u00e5r et barn f\u00f8des for tidligt, er f\u00f8lesansen ikke klar til at h\u00e5ndtere den p\u00e5virkning barnet m\u00f8der. Det er stadig meningen, at barnet skal ligge og vugge i fostervandet i mors mave, og m\u00e6rke den gode f\u00f8lelse, som det giver. I stedet m\u00f8der barnet nu ubehag og smerte. F\u00e5r lagt sonde, slanger til at hj\u00e6lpe vejrtr\u00e6kning, f\u00e5r taget blodpr\u00f8ver og lagt drop. F\u00e5r p\u00e5sat elektroder og plastre, som jo skal af igen. Alt sammen noget, som er uundg\u00e5eligt, n\u00e5r vi skal hj\u00e6lpe det for tidligt f\u00f8dte barn.<\/p>\n\n\n\n
Men n\u00e5r barnet vokser op, husker hjernen, at ber\u00f8ring er forbundet med smerte og ubehag. Derfor har mange for tidligt f\u00f8dte b\u00f8rn gener ved deres t\u00f8j, er angste for brusebad, h\u00e5rvask, negleklip, hader at tr\u00e6de i gr\u00e6sset, kan have problemer med konsistens af maden osv. Fordi hjernen tolker forkert, kan man sige. <\/p>\n\n\n\n
Ingen har lyst til at opleve ubehag. S\u00e5 derfor vil vi undg\u00e5 at s\u00e6tte os selv i den situation. Det er det b\u00f8rnene g\u00f8r. De passer p\u00e5 sig selv.<\/p>\n\n\n\n
Nogle gange er alarmberedskabet s\u00e5 st\u00e6rkt, at hele kroppen sp\u00e6nder op n\u00e5r nogen n\u00e6rmer sig. Det er faktisk meget anstrengende at have det s\u00e5dan.<\/p>\n\n\n\n
Disse b\u00f8rn skal have massage. Men det skal altid v\u00e6re p\u00e5 barnets pr\u00e6misser. Massagen skal v\u00e6re dejlig. Det m\u00e5 ikke kilde, g\u00f8re ondt, eller v\u00e6re ubehageligt. Og det kan v\u00e6re en kunst. For kroppen forventer jo netop ubehag. N\u00e5r jeg begynder at arbejde med at give b\u00f8rnene massage, er det ofte massage med et massageredskab. Men givet igennem en masse lag t\u00e6pper. Det kan ex. v\u00e6re en bold, en skrubbe eller en massagerulle. Jeg l\u00e6gger t\u00e6ppe p\u00e5, indtil det ikke l\u00e6ngere er ubehageligt. N\u00e5r massagen er dejlig, vil hjernen udskille vores “velv\u00e6restoffer”. Og det er her, at vi kan begynde at omprogrammere hjernen til at forst\u00e5, at ber\u00f8ring kan v\u00e6re ok. Det kan v\u00e6re en s\u00e6rdeles lang proces. Men det er vejen frem til at d\u00e6mpe alarmberedskabet.<\/p>\n\n\n\n
Jeg m\u00f8der ofte b\u00f8rn i min klinik, der har det s\u00e5dan. Ikke bare for tidligt f\u00f8dte. Men ogs\u00e5 andre b\u00f8rn, hvor hjernen r\u00e5ber “alarm”, m\u00e5ske fordi den ikke er god til at tolke og sortere i sanseindtryk. Det hj\u00e6lper n\u00e5r vi tr\u00e6ner sansemotorik. Og det er en gave at opleve, hvordan alarmberedskabet aftager, s\u00e5 b\u00f8rnene f\u00e5r mere mod til at m\u00f8de verden. For selvom verden kan v\u00e6re farlig, s\u00e5 m\u00e5 vi g\u00e5 ud i den, med en tro p\u00e5, at det er ok.<\/p>\n\n\n\n
Alt andet er alt for belastende.<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n Pigen gemmer sig bag sin mor. Hun vil ikke kigge mig i \u00f8jnene, og jeg m\u00e5 ikke r\u00f8re hende. Det tager tid f\u00f8r hun vover sig frem og begynder at unders\u00f8ge omgivelserne. Hun siger nej tak til det jeg foresl\u00e5r, … L\u00e6s resten <\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"