Sp\u00e6db\u00f8rn skal have griberefleks i f\u00f8dderne. Den skal aftage\nog forsvinde n\u00e5r barnet kommer op og g\u00e5 (seneste omkring 1\u00bd \u00e5rs alderen) men\nhos nogen bliver den ved at v\u00e6re aktiv. Det kan medf\u00f8re, at barnet bliver\nt\u00e5g\u00e6nger.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r b\u00f8rn er overdrevent kildne eller f\u00f8lsomme p\u00e5 f\u00f8dderne,\nkan det b\u00e5de give problemer i forhold til at have str\u00f8mper og sko p\u00e5, men ogs\u00e5\nmedf\u00f8re, at barnet bliver t\u00e5g\u00e6nger.<\/p>\n\n\n\n
En stram akillessene kan \u201dtr\u00e6kke\u201d b\u00f8rn op p\u00e5 t\u00e5. Og b\u00f8rn som\ng\u00e5r p\u00e5 t\u00e5, vil med tiden f\u00e5 en stram akillessene.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 er der de meget opm\u00e6rksomme b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n
Og det er her surikaten kommer ind i billedet. For jeg ser\nfor mig, det lille dyr med den h\u00f8je grad af opm\u00e6rksomhed. Som st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 t\u00e5,\nmed hele kroppen og halsen strakt, for at holde \u00f8je med alt.<\/p>\n\n\n\n
Hos surikaten giver det mening, for der skal v\u00e6re nogen i\nflokken, der skuer ud over savannen, og sikrer, at flokken bliver advaret om\nfarer. Men n\u00e5r b\u00f8rn har den adf\u00e6rd, er det tegn p\u00e5, at de er alt for\nopm\u00e6rksomme. Og s\u00e5 er de p\u00e5 \u201doverarbejde\u201d. For b\u00f8rn skal ikke holde \u00f8je med\nhele verden. Det har vi de voksne til. Det er bare ikke s\u00e5 enkelt, for nogle\nb\u00f8rn er overopm\u00e6rksomme p\u00e5, hvad der foreg\u00e5r omkring dem. Mange af disse b\u00f8rn\nhar f\u00f8lsomme sanser. De m\u00e6rker og registrer ting, som andre ikke l\u00e6gger m\u00e6rke\ntil. Nogle af dem bekymrer sig om alt for meget. For nogle kan det udvikle sig\ntil en grad af \u00e6ngstelighed, som ikke er hensigtsm\u00e6ssig. Deres nervesystem er i\nubalance, og har brug for at blive beroliget. Og hvordan g\u00f8r vi s\u00e5 det?<\/p>\n\n\n\n
Vi skal stimulere krop og hjerne, s\u00e5 vi f\u00e5r d\u00e6mpet\nalarmsignalerne, og fremmer udskillelsen af de beroligende stoffer, som vores\nhjerne er i stand til at udskille.<\/p>\n\n\n\n
Vi skal stimulere de sanser, som har med kropskontrol og\nkropsfornemmelse at g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n
B\u00f8rnene skal bruge kroppen. De skal gynge, trille, hoppe,\nklatre, og s\u00e5 skal de have masser af kram og knus. Seancer med beroligende\nmassage, hvor man er s\u00e6rlig omhyggelig med at f\u00e5 masseret f\u00f8dder og laver\nudstr\u00e6kning af akillessenen, er alt sammen aktiviteter, der kan berolige den\noveropm\u00e6rksomme hjerne, og hj\u00e6lpe til, at vi f\u00e5r b\u00f8rnene ned p\u00e5 flad fod.<\/p>\n\n\n\n
Det er ikke let, og det tager tid. Men det kan lykkes. Det har vi erfaring for hos Sanse Motorik. <\/p>\n\n\n\n Jeg m\u00f8der dem j\u00e6vnligt i min klinik. Ikke surikater, men b\u00f8rn der g\u00e5r p\u00e5 t\u00e5. T\u00e5g\u00e6ngeri kan v\u00e6re grunden til, at de kommer i f\u00f8rste omgang, men ofte er det bare et symptom blandt andre problemstillinger. Og som for\u00e6lder vil … L\u00e6s resten ![\"\"](\"http:\/\/xn--prmatursundhedsplejerske-6cc.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/surikat.jpg\")
<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"