![\"\"](\"http:\/\/xn--prmatursundhedsplejerske-6cc.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/06\/heart-2081612__340-300x300.jpg\")
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Mit hjerte gr\u00e6der. Jeg sidder og ser TV2\u00b4s program om, hvordan nogle b\u00f8rns hverdag i deres daginstitution er.
\nSm\u00e5 vuggestueb\u00f8rn, der ikke bliver tr\u00f8stet, som bliver kaldt egoister, som bliver talt til som om de burde forst\u00e5 og vide bedre. B\u00f8rnehaveb\u00f8rn der sl\u00e5s, \u00f8del\u00e6gger hinandens lege, gemmer sig og som ikke f\u00e5r meget andet end negativ kontakt fra de voksne. Og ikke mindst b\u00f8rn som bliver h\u00e5ndteret s\u00e5 h\u00e5rdh\u00e6ndet, at det n\u00e6rmer sig fysiske irettes\u00e6ttelser.
\nB\u00f8rn som passes i institutioner, hvor kulturen er blevet s\u00e5 r\u00e5, at personalet ikke l\u00e6ngere reflekterer over egen praksis, eller s\u00e6tter sig op imod en helt igennem urimelig behandling af b\u00f8rnene.<\/p>\n
DER ER B\u00d8RNENE DER BETALER PRISEN FOR, AT DER IKKE ER TILSTR\u00c6KKELIG RESSOURCER P\u00c5 PASNINGSOMR\u00c5DET!<\/p>\n
DET KAN VI IKKE V\u00c6RE BEKENDT.<\/p>\n
Jeg arbejder med b\u00f8rn, som for nogles vedkommende har sv\u00e6rt ved at rumme en dagligdag i institutionen. M\u00e5ske fordi de har sansemotoriske udfordringer, som g\u00f8r dem urolige, usikre, udfordrede sprogligt og eller socialt. M\u00e5ske fordi de har sv\u00e6rt ved at integrere alle de sanseindtryk, man m\u00f8der n\u00e5r mange mennesker er samlet p\u00e5 et (lille) sted.
\nDisse b\u00f8rn er s\u00e6rligt udsatte, og s\u00e6rligt afh\u00e6ngige af, at de voksne som er omkring dem, har forst\u00e5else for, indsigt, og omsorg for, hvordan de bedst st\u00f8tter b\u00f8rnene. Men de er ogs\u00e5 afh\u00e6ngige af, at der er ressourcer til at g\u00f8re det ekstra, som disse, og i virkeligheden alle b\u00f8rn har behov for, og krav p\u00e5.<\/p>\n
Alle b\u00f8rn har krav p\u00e5, og fortjener voksnes omsorg og st\u00f8tte. De er fremtidens voksne. Dem, der skal passe p\u00e5 os n\u00e5r vi bliver gamle. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt, hvis man er blevet svigtet som barn, af et system som skulle v\u00e6re med til at forme os som hele mennesker.<\/p>\n
Alt \u00e6re og respekt til alt det p\u00e6dagogiske personale, som dagligt k\u00e6mper og knokler for at skabe en indholdsrig og omsorgsfuld hverdag for vores b\u00f8rn. I fortjener, at dem der bestemmer, sikrer tilstr\u00e6kkelige ressourcer til, at I kan g\u00f8re det arbejde som I er uddannede til, og ikke bare yder brandslukning.<\/p>\n
M\u00e5ske er det ikke op til mig at blande mig i denne debat. Men det s\u00e6tter mit arbejde i perspektiv, n\u00e5r jeg i min dagligdag m\u00f8der s\u00e5 mange b\u00f8rn, som har sv\u00e6rt ved at rumme deres dag i daginstitutionen. For hvad er hvad?
\nSansemotoriske udfordringer?
\nSanseintegrationsproblemer?
\nB\u00f8rn der reagerer p\u00e5 en helt igennem uhensigtsm\u00e6ssig behandling?<\/p>\n
Det skal vi d\u00e6lme v\u00e6re gode til at gennemskue…….<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Mit hjerte gr\u00e6der. Jeg sidder og ser TV2\u00b4s program om, hvordan nogle b\u00f8rns hverdag i deres daginstitution er. Sm\u00e5 vuggestueb\u00f8rn, der ikke bliver tr\u00f8stet, som bliver kaldt egoister, som bliver talt til som om de burde forst\u00e5 og vide bedre. … L\u00e6s resten