VELKOMMEN TIL PRÆMATURSUNDHEDSPLEJERSKE.DK

velkommen til min blog 🙂

Min skønne svigerdatter, som er kunstner, har tegnet mit fine logo. Det viser to kærlige hænder, der holder og skærmer det præmature barn. Og det er da også det jeg gerne vil med at have denne blog. At bidrage til, at præmature børn, kan blive holdt, skærmet og forstået, som det har brug for, og fortjener. Det samme gælder i øvrig deres forældre.

Det er mit ønske, at denne side kan blive et sted, hvor I som har kontakt til de præmature børn, eller som måske selv er født for tidligt, kan søge inspiration, indsigt og viden.

Men først lidt om mig

Jeg er sundhedsplejerske med særlig interesse, viden og erfaring om præmature børn.

Jeg er uddannet sygeplejerske, og har det meste af mit mere end 30 årige arbejdsliv, arbejdet med børn.
I specialbørnehave, på neonatalafdeling, på børneafdeling, på børnehjem/behandlingshjem, og som støttepædagog i et børnehus.

I 2003 blev jeg uddannet som sundhedsplejerske. Jeg har siden arbejdet både med småbørn og skolebørn. I den kommune, hvor jeg var ansat indtil 2014, havde jeg fornøjelsen af at være den sundhedsplejerske i kommunen, som besøgte de familier som fik et præmaturt barn.

Siden november 2014 har jeg været selvstændig med egen klinik under konceptet Sanse Motorik – det bedste til dit barn(R)
Her arbejder jeg i det daglige med sansemotorisk undersøgelse og træning af børn i alle aldre. En del af børnene er præmature.

I november 2015 opstod Præmatursundhedsplejerske på Facebook. Her har jeg efter bedste evne, forsøgt at sætte fokus på de særlige udfordringer man kan have som præmatur familie. I min klinik afholder jeg arrangementer, hvor forældre og andre interesserede, har haft mulighed for at dele og udvide deres erfaringer om præmature.
Privat er jeg gift, mor til to voksne sønner og farmor til to skønne børn.

Mange hilsner fra

Marianne Bentsen, præmatursundhedsplejerske og sansemotorisk konsulent

Tlf.: 2195 9712

Mail: mabe@sansemotorik.NET

Så endnu en gang: Velkommen til præmatursundhedsplejerske.dk

2 thoughts on “VELKOMMEN TIL PRÆMATURSUNDHEDSPLEJERSKE.DK

  1. Hej
    Jeg var med til dit foredrag i Aalborg i søndags.
    Jeg arbejder som støttepædagog og er i berøring med fire børn som er født mellem uge 28-34, de er påvirket på forskellige vis.
    Jeg vil hører om det er muligt at du vil sende PowerPoint fra dit oplæg?
    randroed@outlook.dk
    Krydser fingre for at det er muligt.
    Vil hører om du kan anbefale litteratur i forhold til adfærd som kan være udløst af at en refleks ikke er aflært.
    Tak for et spændende og god formidlet foredrag.
    Mvh Bente Roed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *