DEN PRÆMATURE HJERNE

Det nye nummer af “Livsbladet” er netop dumpet ind i min postkasse. Til Jer som ikke kender det, kan jeg fortælle, at det er Dansk Præmaturforenings medlemsblad.

Den første artikel jeg slår op på, er lige vand på min mølle. Den er skrevet af Nancy Bazilchuck og handler om den præmature hjerne. Om at præmatures hjerner virker anderledes end hos andre. Det gælder særligt for børn med en fødselsvægt under 1500g. Noget der kan følge præmaturt fødte hele livet.

Det er norske læger, som i forbindelse med forskning i hjerneskader, også har interesseret sig for, hvordan forholdet er mellem lav fødselsvægt og kognitiv udvikling. Altså hjernens evne til at organisere og reagere på sanseindtryk.

Lige netop det som kan være svært for præmature. Ikke bare børn, men også når man bliver teenager og voksen. Det som jeg ofte taler om i form af sanseintegrationsproblemer.

I undersøgelserne brugte man hjernescanninger til at undersøge aktivitetsniveauet i forskellige områder i hjernen, mens forsøgsdeltagerne skulle løse en opgave. Der var to grupper. En gruppe med lav fødselsvægt, og en med normal fødselsvægt. Forsøgtdeltagerne løste opgaven lige godt, men på hver sin måde (det her handler nemlig ikke om intelligens). Blandt andet kunne man se, at evnen til at tænke abstrakt, identificere relationer og løse nye problemer, kan være udfordret hos personer med lav fødselsvægt. De fandt også, at den præmature hjerne ofte reagerer som om, at den støder på noget nyt hver gang. Også selvom personen står overfor kendte opgaver. De bliver dermed mere overraskede og føler sig mindre forberedte. Også overfor opgaver/situationer, som ikke vil virke sådan på andre mennesker. Hvis verden i høj grad opleves uforudsigelig, er der en forøget risiko for udvikling af angstproblemer.

Kan I genkende det? Jeg synes, at det giver så meget mening i forhold til de udfordringer og senfølger vi kan se hos præmature børn. Her er der altså noget forskning, der understøtter det som vi ser. Det understøtter også, at det giver mening at hjælpe præmature børn netop med at skabe struktur, da det i sig selv kan være med til at forebygge, at følelsen af manglende kontrol, bliver så markant, at den udvikler sig til angstproblematikker.

Hvis I vil læse artiklen detaljeret, så vil jeg anbefale Jer at få fat i Livsbladet og læse den der.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *