PRÆMATUR OG TEENAGER

Ingen er vist i tvivl om udfordringerne, når vi ser det præmature barn i kuvøsen, med hjælp til vejrtrækning, spisning, overvågning af hjerteaktion og iltning mv. Det gør dybt indtryk på de fleste, og enhver kan forstå, at her er et barn og en familie, som er udfordret.

Men hvad med de store præmature børn? Skolebarnet, teenageren og den unge?

Når barnet når, særligt teenageårene, så er der ikke ret mange, der tænker det præmature ind længere. Og hvad betyder det for teenageren? Jo, det betyder, at det store barn/den unge, ikke bliver forstået i forhold til adfærd, trivsel og behov som skiller sig ud.

Det kan da ikke passe, at Rasmus på 14 år, ikke kan sidde stille på stolen. At han ikke kan koncentrere sig, og få løst den opgave han bliver sat overfor.

Og hvorfor kniber det for ham at være den gode kammerat? Måske kommer han ofte i konflikt, han er let af provokere, og reagerer voldsomt herpå. Det kan også være, at han ikke rigtig er med i fællesskabet. Måske foretrækker han sit eget selskab efter skole, og måske har han blot en enkelt god ven.

Hvad skal vi tænke om Rasmus?

Jo, vi skal først og fremmest huske på, at man aldrig holder op med at være præmatur. Det betyder ikke nødvendigvis, at barnet ser frem til et liv med problemer. Men det betyder, at vi skal huske at tænke det præmature ind, når vi bliver bekymrede over teenagerens adfærd. Man holder jo ikke op med at have sanseintegrationsproblemer fordi man er fyldt 15. Eller 30 for den sags skyld.

Jeg har mødt dem. Det store skolebarn, teenageren og den voksne. Og udfordringerne kan være de samme, som vi ser hos børnehavebarnet. Nemlig udfordringer i forhold til at rumme for mange indtryk, behov for pauser og ro, sanser i ubalance og langvarig sanseintegration.

For et par år siden holdt jeg foredrag med en ung mand, der er født 3½ måned for tidlig. Jeg viste ham min “PowerPoint” hvor problemer med sanseintegration illustreres som et harmonikasammenstød. Da han så dette udbrød han: “Det er præcis sådan jeg har det”! Han havde heldigvis lært sig, at han ikke bare kan drøne derud af. Han må have sine pauser i løbet af dagen. Men når han får det, er der ingen problemer. Han er en velfungerende og veluddannet ung mand. Men han har stadig brug for sine strategier.

Lad os hjælpes ad med at få formidlet til forældre, skolelærere, sagsbehandlere, psykologer mv. og ikke mindst de unge, at vi stadig er nødt til at tænke det at være præmatur ind, når vi vurderer den unges trivsel, adfærd og eventuelle tiltag. Når den unge selv bliver bekendt med denne sammenhæng, falder noget på plads for dem. De kan lettere forholde sig til deres udfordringer. For årsagen er til at tage at føle på. Og det er ikke fordi der i øvrigt er noget galt med dem, hvilket mange af dem føler.

Derfor husk:

  • din præmature teenager har stadig brug for pauser og hvil
  • din præmature teenager kan have behov for sansemotorisk stimulation
  • din præmature teenager kan have glæde af at kende sammenhængen
  • man holder aldrig op  med at være præmatur, men det behøver ikke være et livslangt problem

 

Mange hilsner fra Marianne

6 thoughts on “PRÆMATUR OG TEENAGER

  1. Det var ligesom at læse om min egen søn på 13år, han er ligesom Rasmus.

    Vi kæmpe stadigvæk med skolen om koncentration , sidde stille bliver misforstået og lærer som giver op.

    • Hej Lone

      Åh ja. Der findes nok flere “Rasmusser” derude. Jeg håber, at mit indlæg kan bane vejen for en større forståelse 🙂

      Mvh. Marianne

  2. Kære Marianne.
    Du rammer virkelig plet lige midt i nogle store udfordringer som vi oplever med vores snart 11 årige søn og hans trivsel i skolen.
    Hvis vi ønsker rådgivning fra dig, hvordan skal vi så gribe det an?
    Skal vi skrive en beskrivelse af det vi står i nu eller er det bedre bare at mødes, eller kan vi tale i telefon i første omgang?
    Mange hilsner
    Maria

    • Hej Maria
      Tak for din kommentar 🙂 Dejligt at du kan bruge det jeg skriver.
      Hvis du kigger under fanebladet “jeg tilbyder” kan du se, hvilke muligheder der er for rådgivning, enten via telefon/Skype eller i form af konsultation eller sansemotorisk undersøgelse.
      Så kan du bedre vurdere, hvad I har behov for 🙂
      Er du i tvivl, så ring til mig på 2195 9712, så finder vi sammen ud af det 🙂
      Mvh. Marianne

  3. Tak Marianne for at arbejde lige inde for denne målgruppe af vores børn.
    Vi har selv en ekstremt for tidlig født dreng 3½ måned, som har oplevet, gennemlevet svigt på svigt, samt fejlplaceringer i specialklasser til børn med mangeartede diagnoser, som slet ikke har været godt for ham,
    Alle disse svigt sker, fordi kommuner ikke hjælper disse børn med deres præcise problematikker, så de får de rammer og værktøj der skal til for at få styrket/støttet deres sansemotoriske nervesystem, så deres sanseintegration kunne forbedre.
    Det er jo katastrofalt, fordi mange af disse børn er født med et intellekt som alle andre børn, men har blot deres sarte nervesystem der skal hjælpes med på vej.
    Det svare lidt til at man tager stokken fra den der ikke kan gå, og sige: gå.
    Det er virkelig skudt ved siden af målet, og man gør derved disse børn til børn der får det svært ved at klare alle de stimuli, fordi de ikke får de redskaber.

    Jeg overvejer at gå ud i medierne, og vil meget gerne, hvis du selv synes om idéen, at vi lavede et samarbejde, som talte præmatur børns sag.

    • Kære Zenia
      Tak for dit indlæg her 🙂
      Jeg er jo allerede i gang med at råbe op om, at ikke alle præmature børn forstås og får den hjælp de har brug for.
      Jeg udtaler mig gerne om denne problematik, så gi´ den gas! 🙂
      Mvh. Marianne

Skriv et svar til Marianne Bentsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *