HER KAN DU LÆSE OM HVAD JEG TILBYDER

Præmaturkonsultation i min klinik i Smørum:

Søger du støtte til dit præmature barn, og dig som forælder? Jeg har erfaring med at følge børnene helt op i skolealderen. Typisk er behovet stort i forbindelse med start eller skift af dagtilbud, ligesom skolestart kan føre nogle spørgsmål med sig. Det kan også være, at søvn, mad, udvikling og trivsel er i spil. Følger af den præmature fødsel, hvad det betyder for barnet, men måske også for Jer som forældre.

Vi kan drøfte det som er en udfordring for Jer, og som I ønsker. Sammen kan vi kan afdække om der er behov for yderligere tiltag , såsom kontakt til andre faggrupper, behov for sansemotorisk træning eller andet.

Pris 800 kr. pr. 45 minutter

Konsultation via telefon eller Skype:

Har du brug for at vende dit barns/din families situation, så kan vi tage en snak enten over telefon eller Skype. Jeg kan selvsagt ikke vurdere dit barn på denne måde, men kan guide dig videre til relevante samarbejdspartnere/fagfolk.

Pris 200 kr. for 20 minutter eller 300 kr. pr. 30 minutter.

Betales via Mobile-pay når vi starter konsultationen på nr. 43040

Foredrag om præmature og senfølger:

Jeg går gerne ud og holder foredrag eller underviser i præmature og senfølger. Mit fokus er sanseintegration og sansemotorik. Hvad ser vi? Hvad skal vi holde øje med? og hvad gør vi ved det?

Foredrag/undervisning kan tilrettes forældre og/eller fagfolk.

Pris for 2 timers foredrag er 5000 kr. + kørsel

Ring og få et foredragsoplæg/tilbud tilsendt

Sansemotorisk undersøgelse og træning

Udbydes i min klinik i Smørum under konceptet Sanse Motorik(R) – det bedste til dit barn

Sansemotorisk undersøgelse af ca.1½ times varighed inklusive skriftlig rapport

Pris 1350 kr.

Efterfølgende sansemotorisk træning, baseret på undersøgelsen

Pris 800 kr. pr. lektion (ca. 45 minutter)

Booking af diverse (dog ikke foredrag) kan ske her https://sansemotoriksmoerum.onlinebooq.dk/

Læs mere om, hvordan det foregår og virker inde på vores fælles hjemmeside

www.sansemotorik.NET

2 kommentarer


  1. Hej Marianne
    Jeg synes, jeg har læst et sted, at du også kan hjælpe i forhold til inkontinens. Er det rigtigt? Vi har en søn på 12 år som er urin-inkontinent. Han er udredt og konklusionen er mangel på modenhed. Jeg tænker om der er noget omkring hans fornemmelse for sig selv og tissetrang. Kan man træne kroppens opmærksomhed på dette punkt? Tror du at du kan hjælpe?
    Mvh Sanne

    Svar

    1. Hej Sanne
      Tak for din besked.
      Min erfaring er, at når vi træner sansemotorik, så sker der ofte forbedring for de børn, der kæmper med inkontinens. Jeg tænker, at det skyldes flere ting, men særligt evnen til at mærke sig selv, og kroppens signaler forbedres. Og så bliver også lettere at mærke, at man skal tisse.
      Nogle gange skyldes inkontinensen en refleks, som hænger sammen med følesansen. Det kan være skyld i spontane vandladninger både nat og dag.
      For nogle børn, får vi løst det helt, og for andre ser vi en forbedring. Så ja, jeg tænker godt, at jeg kan gøre noget i forhold til hans inkontinens.
      Hvis du har brug for nærmere information, kan jeg ringe dig op, eller du kan ringe til mig på 2195 9712.
      Mvh. Marianne

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *